Gå til hovedindholdet
Microsoft 365
Abonner

Microsoft StaffHub er ankommet!

Verden over arbejder der cirka 500 millioner firstline workers i detailforretninger, på hoteller, restauranter, i produktionsvirksomheder og andre servicerelaterede brancher. Disse medarbejdere vil typisk ikke have deres eget kontor, skrivebord eller computer, hvilket gør det svært at tilgå og dele oplysninger, som har stor betydning for arbejdsdagen. Alt for ofte er disse medarbejdere afhængige af manuelle processer og forældede værktøjer.Derudover er vagtproceduren gerne et virvar af papirtidsplaner, der skal udformes og udprintes, opslagstavler, der er stopfyldt med noter samt uendelige telefonopkald og sms-beskeder. Microsoft StaffHub kan hjælpe dig.

Det glæder os at kunne præsentere Microsoft StaffHub, som nu er generelt tilgængelig på verdensplan. Microsoft StaffHub er et nyt program til Office 365, som er designet til at hjælpe medarbejderne i løbet af deres arbejdsdag via administration af tidsplaner, deling af oplysninger og muligheden for at tilgå andre arbejdsrelaterede apps og ressourcer.

Administrer tidsplaner

Med Microsoft StaffHub kan ledere nemt og enkelt oprette, opdatere og administrere vagtplaner for deres team og hermed strømline en ellers tung og tidskrævende proces.

Medarbejderne har adgang til alle deres vagtoplysninger, samt mulighed for let at bytte vagter med kolleger direkte fra Microsoft StaffHub-mobilappen. Det er med andre ord slut med at måtte opsøge pauserummet for at tage et kig på opslagstavlen.

Lederne opretter, opdaterer og administrerer vagtplaner for teamet.

Medarbejderne får et hurtigt overblik over deres kommende vagter på deres mobilenhed og kan bede om at bytte en vagt med en kollega.

Appens startskærm leverer en oversigt over kommende vagter samt evt. vigtige noter. Medarbejderne kan også se, hvem der ellers er på vagt den dag. Dette kan være nyttigt, hvis de vil vide, hvem de skal arbejde sammen med, eller hvis de vil bytte vagter.

Når der opstår vagtkonflikter, er det med Microsoft StaffHub ganske enkelt at foretage vagtbytte eller tilbyde en vagt til en kollega. Anmodninger bliver altid videresendt til lederen til endelig godkendelse, og opdateringer samt meddelelser sendes automatisk til teamet.

Del oplysninger

Med Microsoft StaffHub kan lederne hurtigt uddele vigtige oplysninger til deres team, som f.eks. politikdokumenter, nyheder og videoer. Derudover vil lederne også have en hurtig og pålidelig måde, hvorpå de kan sende beskeder til deres teammedlemmer. De kan f.eks. fortælle en medarbejder, når “der er spildt noget på gulvet” eller “chefen ankommer om 20 minutter”. Dette gøres ved blot at trykke på den relevante medarbejders navn og skrive en besked. Medarbejderne kan også sende beskeder direkte til hinanden eller til hele arbejdsgruppen.

Lederne kan vælge det indhold, de vil uddele til deres team.

Medarbejderne kan få vist filerne på mobilappen.

Forbindelse til andre apps og ressourcer

Firmaer bruger ofte flere forskellige systemer og værktøjer til at administrere deres medarbejdere, og vi vil gøre det nemt og enkelt for Microsoft StaffHub at tilgå disse eksisterende systemer. Derfor glæder det os at kunne meddele, at StaffHub vil understøtte forbindelser til Kronos, som er en førende udbyder af skyløsninger til personaleledelse. Indledningsvist vil denne integration gøre lederne i stand til at importere oplysninger om både individuelle og teamtidsplaner fra Kronos’ platform Workforce Central direkte til Microsoft StaffHub. Denne funktion vil til at begynde med udelukkende være tilgængelig i en privat prøveversion for en lille udvalgt gruppe af Office 365- og Kronos-kunder. Flere oplysninger på vej!

Microsoft StaffHub giver også administratorer mulighed for at tilpasse brugerdefinerede links, som medarbejderne kan få vist i mobilappen. Disse kan f.eks. føre til vigtige ressourcer eller websteder, som f.eks. HR-systemer til indberetning af ferie, afspadsering m.v. eller til brugerdefinerede programmer, der er bygget med værktøjer som Microsoft PowerApps. Lederne kan også eksportere oplysninger om teamtidsplaner til en .csv-fil til brug i andre systemer.

Næste trin

Microsoft StaffHub er i øjeblikket aktiveret for Office 365-kunder med en K1-, E1., E3- eller E5-plan. Teamlederne kan logge ind på staffhub.ms, og medarbejderne kan downloade appen på iOS eller Android.

Vil du have et dybere indblik i Microsoft StaffHub, kan du se denne video:

Ofte stillede spørgsmål

Sp. Hvilke Office 365-planer omfatter Microsoft StaffHub?

Sv. StaffHub er tilgængelig som en del af Office 365 K1-, E1-, E3- og E5-planerne (inklusive Education-versionerne af disse planer).

Sp. Hvordan tilgår jeg Microsoft StaffHub?

Sv. Indledningsvist vil Microsoft StaffHub være tilgængelig på internettet såvel som iOS- og Android-apps. I øjeblikket er den tilgængelig på de følgende 15 sprog: Dansk, engelsk (USA), fransk, italiensk, japansk, kinesisk (forenklet), kinesisk (traditionelt), koreansk, nederlandsk, portugisisk (Brasilien), russisk, spansk, svensk, tyrkisk og tysk.

Sp. Skal alle teammedlemmer have en Office 365-konto for at kunne bruge Microsoft StaffHub?

Sv. Ja, alle teammedlemmer og ledere, der bruger Microsoft StaffHub, skal have en Office 365-konto.

Sp. Kan jeg deaktivere Microsoft StaffHub for mit firma?

Sv. Microsoft StaffHub er som standard aktiveret, men it-administratorer kan til enhver tid deaktivere funktionen for deres organisation ved at gå ind under staffhub.ms/admin og ændre indstillingen Aktivér Microsoft StaffHub til Deaktiver.