Gå til hovedindholdet
Microsoft 365
Abonner

Azure AD og Intune understøtter nu macOS i betinget adgang!

Hej folkens.

Betinget adgang er en af de hurtigst voksende tjenester i EMS, og vi får konstant feedback fra kunder om, hvilke nye funktioner de ønsker, at vi føjer til den. En af de hyppigste anmodninger vedrører understøttelse af macOS. Kunder ønsker at bruge ét sammenhængende system til at beskytte brugeradgang til Office 365 på alle de platforme, som deres medarbejdere bruger.

Jeg er derfor begejstret over at kunne dele, at Azure Active Directory og Intune nu understøtter macOS-platformen til enhedsbaseret betinget adgang! Administratorer kan nu begrænse adgang til Intune-administrerede macOS-enheder ved hjælp af enhedsbaseret betinget adgang i overensstemmelse med organisationens sikkerhedsretningslinjer.

Med den offentlige prøveversion af enhedsbaseret betinget adgang i macOS vil du have mulighed for at:

  • Tilmelde og administrere macOS-enheder ved hjælp af Intune
  • Sikre, at macOS-enheder følger organisationens politikker for overholdelse af angivne standarder
  • Begrænse adgang til programmer i Azure AD til udelukkende macOS-enheder, der overholder reglerne

Kom i gang med den offentlige prøveversion af betinget adgang i macOS via to enkle trin:

Konfigurer krav til overholdelse af angivne standarder for macOS-enheder i Intune

Brug Intune-tjenesten i Azure-portalen til at oprette en enhedspolitik for overholdelse af angivne standarder for macOS-enheder med nogle få klik:

Konfigurer krav til overholdelse af angivne standarder for enhedstilstand, enhedsegenskaber og systemsikkerhed i overenstemmelse med organisationens krav.

Du kan få flere oplysninger på https://aka.ms/macoscompliancepolicy.

(Vigtig bemærkning! Intune-firmaappen skal være installeret på enheden, før betinget adgang fungerer på macOS).

Begræns adgang til Azure AD-programmer til macOS-enheder

Opret en målrettet politik for betinget adgang til macOS for at beskytte Azure AD-programmerne. Gå til betinget adgang under Azure AD-tjenesten i Azure-portalen for at oprette en ny politik til macOS-platformen.

Gå til Betinget adgang i Azure Active Directory for at få flere oplysninger om politikker for betinget adgang.

Når du har udført disse trin, vil macOS-brugere, der er dækket af politikken, kun have mulighed for at få adgang til Azure AD-forbundne programmer, hvis deres Mac-computer overholder organisationens politik.

Understøttede OS-versioner, programmer og browsere

De følgende OS-versioner, programmer og browsere understøttes på macOS til den offentlige prøveversion:

Operativsystemer

  • macOS 10.11 eller nyere

Programmer

De følgende Office 2016 til macOS-programmer understøttes:

  • Outlook v15.34 og nyere
  • Word v15.34 og nyere
  • Excel v15.34 og nyere
  • PowerPoint v15.34 og nyere
  • OneNote v15.34 og nyere

Browsere

  • Safari

Prøv det i dag, og fortæl os, hvad du synes! Vi glæder os til at høre fra dig.

Med venlig hilsen

Alex Simons (Twitter: @Alex_A_Simons)

Director of Program Management

Microsoft Identity Division