Gå til hovedindholdet
Microsoft 365
Abonner

Nye måder at bruge apps på og at få mere fra hånden i Microsoft Teams

Nye funktioner i Microsoft Teams gør det til en endnu mere effektfuld hub for teamwork, fordi du får mulighed for at bruge apps på nye måder – herunder muligheden for at give kommandoer til apps og handle hurtigt ud fra kommandofeltet samt at inkludere indhold fra en app i en samtale. Dette er den største enkeltstående udgivelse af ny funktionalitet, siden Teams blev lanceret i marts sidste år.

Du kan nu medtage indhold fra apps – såsom en nyhedsartikel – direkte i en samtale.

Brug dine favoritapps på nye måder i Teams

Teams samler alt det, et team har brug for, på ét sted. Du kan integrere de apps og tjenester, du har brug for, herunder Office 365-apps som Excel, samt apps og tjenester fra samarbejdspartnere, herunder Trello, InVision og SurveyMonkey.

I dag introducerer vi nye måder at bruge apps på i Teams:

Medtag oplysninger fra en app i en samtale – Nu kan du føre en samtale om indhold fra en app uden at behøve et skærmbillede eller et link til oplysningerne. På samme måde som du tilføjer en emoji eller en GIF, kan du nu tage oplysninger fra apps med ind i en chat eller en kanalmeddelelse med et enkelt klik. Eksempelvis kan du søge efter en bestemt opgave i Trello, et arbejdselement i Wrike eller en vejrudsigt og medtage et interaktivt kort med disse oplysninger i en meddelelse.

Medtag oplysninger fra en app som f.eks. Wrike i dine samtaler.

Få adgang til en personlig visning af dine apps – Det nye personlige appområde gør det nemt for dig at få adgang til de apps, der er vigtige for dig, og få vist alle de elementer, du har fået tildelt, på tværs af apps, f.eks. opgaver i Planner, problemer i Jira Cloud eller dine filtre eller pullanmodninger i Bitbucket Cloud. Du kan også nemt få vist elementer, du har åbnet for nylig, f.eks. OneNote-notesbøger eller videoer fra Microsoft Stream.

Her finder du også Who – en ny app drevet af Microsoft Graph – som du kan bruge til at søge efter personer i organisationen ud fra navn eller emne. Klik på i venstre navigationsmenu for at få adgang til dit personlige appområde.

Få adgang til dit personlige appområde i Teams.

Føj Microsoft Stream til dit personlige appområde for at se videoer, som er blevet uploadet af dine kollegaer.

Opdag apps til Teams i den nye Store – Vi har gjort det nemmere at søge efter og finde apps og tjenester, der findes i Teams, i den nye Store. Nu kan du søge efter apps ud fra navn, kategori (f.eks. projektstyring eller Analyse og BI) eller integrationstype (f.eks. bots, faner og forbindelse) og derefter vælge at vise dem i din personlige appvisning eller i en bestemt kanal i Teams.

Opdag apps og integrationer i den nye Store.

Giv kommandoer til apps, skrid hurtigt til handling, og søg – alt sammen fra kommandofeltet

Søgning er én afgørende måde, hvorpå folk navigerer i Teams for at finde de oplysninger, de leder efter. Vi har integreret kommandoer med søgning og flyttet kommandofeltet op øverst på skærmen, så du nu kan give kommandoer til apps og handle hurtigt direkte fra feltet, hvor du også kan søge på tværs af personer, meddelelser, filer og apps.

Giv kommandoer til apps fra kommandofeltet – Vi udruller muligheden for at forespørge eller give kommandoer til en app direkte fra kommandofeltet. Fra i dag kan du søge efter oplysninger i en app, f.eks. et billede i Adobe Creative Cloud eller en nyhedsartikel, og nemt indsætte et bestemt resultat i en chat eller en kanalsamtale. Med tiden tilføjer vi mere kommandofunktionalitet, f.eks. muligheden for at oprette en opgave i din projektstyringsapp eller starte et build i Visual Studio Team Services. Skriv blot @ i kommandofeltet for at få vist listen over apps, du kan forespørge på og give kommandoer.

Udfør hurtige handlinger med skråstregskommandoer – Skråstregskommandoer er genveje, som du kan skrive i kommandofeltet for hurtigt at udføre opgaver eller navigere i Teams. Eksempelvis kan du bruge en skråstregskommando til at angive din status til “ikke til stede”, føje en bruger til et team eller ringe til en kollega. Du kan komme i gang med skråstregskommandoer ved at skrive /, hvorefter du får vist en liste over aktuelt tilgængelige kommandoer.

Brug skråstregskommandoer til at handle hurtigt i Teams.

Fortæl os, hvad du synes!

Disse funktioner bliver udrullet fra i dag, og du kan forvente at se dem i din Teams-klient inden længe. Prøv de nye funktioner, og giv feedback via feedbacklinket i nederste venstre hjørne af Teams. Hvis du har forslag til, hvordan Teams kan blive bedre, kan du sende dine ideer via UserVoice eller stemme på eksisterende ideer for at hjælpe os med at prioritere anmodningerne. Vi læser al den feedback, vi modtager, for at gøre Teams endnu bedre.

– Microsoft Teams-teamet