Gå til hovedindholdet
Microsoft 365
Abonner

Azure AD B2B-samarbejde for hybridorganisationer

Hej folkens 

Mange af jer bruger sikkert allerede Azure Active Directory (Azure AD) B2B-samarbejde til at arbejde tæt sammen med jeres eksterne samarbejdspartnere. Siden vi lancerede Azure AD B2B-funktionaliteter for et år siden, har flere end 800.000 organisationer brugt Azure AD B2B til at samarbejde med deres partnere, og der er blevet tilføjet 8 millioner gæstebrugerkonti. Det er da ret utroligt, ikke?!

Noget af den feedback, vi hører oftest, er, at man er nødt til at få B2B-samarbejde til at fungere for alle sine apps, selvom man har en hybridkonfiguration, hvor man har apps i det lokale miljø og apps i skyen. Eksempelvis bruger du måske allerede B2B-samarbejde til at invitere dine samarbejdspartnere til at tilgå apps i Azure eller Office 365 ved hjælp af deres eksterne legitimationsoplysninger. Men du har meget værdifulde apps i det lokale miljø, som din organisation endnu ikke er helt parat til at flytte til skyen.

I dag er det mig en glæde at meddele, at vi udgiver en offentlig prøveversion, hvor du kan give Azure AD B2B-brugere adgang til jeres apps i det lokale miljø, uden at du behøver at oprette lokale konti til dem manuelt!

Disse apps i det lokale miljø kan anvende SAML-baseret godkendelse eller Integreret Windows-godkendelse (IWA) med begrænset Kerberos-delegering (KCD). Det betyder, at medarbejdere i firmaer, som din organisation arbejder sammen med, kan bruge de samme arbejdskonti og legitimationsoplysninger, som de bruger hver dag, og nu kan de nemt og sikkert få adgang til alle de apps i skyen og i det lokale miljø, du gør tilgængelig for dem. Og som sidste hånd på værket kan du anvende politikker for betinget adgang og politikker for administration af livscyklus i Azure AD for at beskytte dine ressourcer, på samme måde som du kan gøre det for medarbejdere.

For at komme i gang vil jeg anbefale dig at kaste et blik på dokumenterne. Det er ikke svært at sætte dine medarbejdere og samarbejdspartnere i stand til at samarbejde uden problemer – heller ikke i en hybridkonfiguration! 

Og som altid er du velkommen til at kontakte os vedrørende feedback, diskussioner og forslag. Du ved, at vi lytter! 

Med venlig hilsen
Alex Simons (@Twitter: @Alex_A_Simons)
Director of Program Management
Microsoft Identity Division