Gå til hovedindholdet
Microsoft 365
Abonner

Præsenter på en mere inkluderende måde med liveundertekster i PowerPoint

Livepræsentationer kan være tankevækkende, inspirerende og slagkraftige. En god præsentation kan inspirere os til at betragte noget i et andet lys eller samle en gruppe omkring en fælles idé eller et fælles projekt. Men alle har forskellige oplevelser af præsentationer. Vi taler måske et andet sprog end præsentationsværten eller har et andet modersmål, og nogle af os er døve eller hørehæmmede. Hvad nu hvis talere kunne forbedre deres præsentationer, så de kunne forstås af alle? Det er nu muligt med liveundertekster i PowerPoint.

I forbindelse med de Forenede Nationers internationale dag for personer med handicap præsenterer vi denne nye funktion, der er drevet af kunstig intelligens og leverer undertekster på præsentationer i realtid. Liveundertekster i PowerPoint støtter døve og hørehæmmede personer ved at give dem mulighed for at læse, det der fortælles, i realtid. Undertekster kan desuden vises på det samme sprog eller et andet, hvilket gør det muligt for personer med et andet modersmål at få en oversættelse af præsentationen. Når liveundertekster lanceres, understøttes 12 talesprog, og der kan vises undertekster på skærmen på mere end 60 sprog.

Liveundertekster i PowerPoint leverer:

  • Effektiviteten ved kunstig intelligens til præsentationsværter, så de kan formidle enkle og komplekse oplysninger på tværs af fagområder og emner.
  • Talegenkendelse, der automatisk tilpasses i forhold til det præsenterede indhold for at få mere nøjagtig genkendelse af navne og teknisk terminologi.
  • Mulighed for nemt at tilpasse underteksternes størrelse, placering og udseende. Tilpasninger kan variere afhængigt af platform.
  • Ro i sindet med hensyn til sikkerhed og overholdelse af angivne standarder ved visheden om at funktionen opfylder mange industristandarder for overholdelsescertificeringer.

Funktionen hører til de andre tilgængelige funktioner i Office 365, såsom automatiske forslag for alternativ tekst i Word og PowerPoint, udvidet tilgængelighed af automatisk tekstning for hørehæmmede og søgbare transskriptioner for videoer i Microsoft Stream, forbedringer til Office 365 Tilgængelighedskontrol og meget mere.

Her er, hvad en af vores kunder havde at sige:

“Vi leder konstant efter nye måder at sørge for, at vi sætter de højest mulige standarder for Canadas regering i forhold til at skabe en tilgængelig og inkluderende arbejdsplads. Vi glæder os over de positive fremskridt inden for teknologi, såsom denne funktion, der giver alle – og især personer med handicap – mulighed for bedre at kommunikere idéer. Disse fremskridt hjælper med at nedbryde barrierer og fører til større inklusion, som er til gavn for såvel individet som samfundet som helhed.”
– Yazmine Laroche, viceminister med ansvar for tilgængelighed i offentlige tjenester

Liveundertekster i PowerPoint begynder udrulning sent i januar 2019 og vil være tilgængelig for Office 365-abonnenter over hele verden til PowerPoint til Windows 10, PowerPoint til Mac og PowerPoint Online.