Gå til hovedindholdet
Microsoft 365
Abonner

Effektivitet og enkelhed: Nyt design til Outlook Mobile hjælper dig med at få ting fra hånden hurtigere

I dag udruller vi spændende opdateringer til Outlook til iOS med genkendelige avatarer samt optimeret brugervenlighed til strygning og rulning. Dette afspejler fortsættelsen på vores designdrevne rejse og hjælper dig med at tilslutte, organisere og få ting fra hånden. Både Outlook til iOS og Android er blevet omhyggeligt skræddersyet og gjort hurtigere end nogensinde før, så du kan opnå dine mål og drage nytte af din tid, mens du er på farten.

Der designes med hjerte og sjæl i Office, hvilket afspejles i Office 365-opdateringerne til brugeroplevelser, der blev præsenteret denne sommer, og de nye ikoner, vi afslørede i sidste uge. Outlook Mobile bliver en af de første apps, der tager sit nye ikon i brug, og ligesom med hele Office 365-pakken har overvejelser omkring design og håndværk været en afgørende drivkraft for Outlook Mobile. Det er en af hovedårsagerne til, at vi har overskredet 100 millioner iOS- og Android-enheder, og at vores bedømmelser på App Store konsekvent er på over 4,5.

For at få gode mobiloplevelser kan man ikke bare gøre skrivebordsdesign mindre – processen skal genovervejes ved at forstå mobilers unikke designmuligheder og -begrænsninger. I modsætning til en computer lever vores telefoner sammen med os i vores lommer og tasker. Denne nærhed og aktualitet skaber behovet for mere personlige, effektive og endda legende oplevelser, der kræver en mobilfokuseret tilgang.

Mobil produktivitet sker i større grad gennem en række mikroopgaver, der finder sted i løbet af sekunder – ikke minutter. Det er derfor afgørende at designe oplevelser, hvor der er et mindre omfang af indtastning og tryk, hvor opmærksomheden rettes hen på det, der har størst betydning, og hvor konteksten altid er tilgængelig ved første øjekast.

Outlook Mobile skaber fortrolige oplevelser, der henvender sig til disse mikroøjeblikke, og leverer herlige, enkle og effektive oplevelser, der giver dig mulighed for at tilgå og forlade appen på en hurtig, problemfri og nem måde. Vi gør dette ved at følge vores vigtigste mobildesignprincipper:

  • Levér kompromisløst håndværk og opmærksomhed på detaljer.
  • Skab hurtige og fokuserede oplevelser.
  • Gør konteksten tilgængelig ved første øjekast.

Lad os udforske disse principper i praksis.

Kvalitet og herligt håndværk

Gode oplevelser kan føles, ligeså meget som de kan ses. Når vi skaber dem, er vi opmærksomme på de detaljer, der får Outlook Mobile til at føles hurtigere.

Med det nye design i Outlook til iOS introducerer vi ny sensorisk feedback for at skabe en fortrolig oplevelse med den enhed, du har i hånden. Når du stryger til højre eller venstre i en mail, sker der små ændringer af farver, form og ikoner. Hjørnerne på meddelelsen forvandles fra skarptskårne til bløde og runde kanter, og elementet trækkes i overført betydning væk fra meddelelseslisten og sendes til den ønskede placering med berøringsfeedback.

Du kan nyde øjeblikke, der finder sted hen over få millisekunder, såsom det nye animerede kalenderikon, der bladrer frem eller tilbage, når du ruller gennem din dagsorden, eller den øjeblikkelige indsigt, der leveres i din indbakke og advarer dig om en potentiel mødekonflikt. Med dette håndværk tilbyder Outlook Mobile en opmuntrende, effektiv oplevelse og lader dig komme videre med dagen.

Hurtig og fokuseret

Den første ting, de fleste vil bemærke, når vi ruller ændringerne til Outlook til iOS ud over de næste par uger, er dens dristige farve, der skaber en mere dynamisk oplevelse. Vi anerkender, at folk bruger mange apps på deres enheder og hurtigt skifter mellem apps for at udføre opgaver.

Et dynamisk appsidehoved med en dristig farve og typografi hjælper dig med nemt at finde vej til Outlook, når du hurtigt skifter mellem ensfarvede apps, så du kan udføre din opgave og vende tilbage til det, der har betydning. Oplevelsen er ensartet på tværs af mobilmail, søgning og kalender, og for dem, der bruger Outlook på en stor skærm, forbinder det blå sidehoved dig med den velkendte indbakke og kalender, uanset hvilket Outlook du bruger.

Ligesom en indbygget app omfavner vi den indbyggede skrifttype og brug af typografi, så Outlook føles velkendt på den valgte enhed. Oplevelsen ødelægges dog ikke af den dristigere og større iOS-typografi, da størrelsen på sidehovedet dynamisk reduceres, når du ruller på din iPhone og iPad, så du får vist meddelelseslisten i så stort omfang som muligt og kan finde det, du leder efter.

Relevant kontekst

Med den nye iOS-opdatering har vi forbedret brugervenligheden til vigtige oplevelser. Til/fra-knappen til Fokuseret indbakke og filtreringsoplevelsen på meddelelseslisten dirigerer dig nu til dit indhold og dine konti på en ligetil og fortrolig måde.

Hvis du bruger en enkelt konto, personliggøres appen med din avatar. Hvis du har føjet adskillige konti og kalendere til appen, hjælper nye kontoikoner dig med nemt at skifte mellem dem. Tydelige, fremtrædende avatarer føjes også til dine kontakter, så du øjeblikkeligt kan genkende afsendere i meddelelsen, vigtigste kontakter i søgninger og deltagere i mødeindkaldelser.

Vidste du i øvrigt, at du kan planlægge en begivenhed, hvor du kender til dit teams tilgængelighed, uden at indtaste et eneste bogstav? Da vi designede planlægningsoplevelsen til Outlook Mobile, oprettede vi et område til alle de nødvendige personer, datoer og placeringer, hvor du på enkelt vis og uden indtastning kan skubbe valgmuligheder rundt på kalenderen og finde det tidspunkt og den placering, der fungerer. Versionerne af Outlook Mobile på både iOS og Android leverer en effektiv oplevelse, der hjælper dig med at opnå dine mål og sparer dig tid – så du kan fokusere på det, der har betydning for din dag.

Animeret billede af en mobiltelefon, der viser en bruger i gang med at føje en brunch til sin kalender.

Send os din feedback

Vi sætter stor pris på den støtte og feedback, vi hver dag får fra vores kunder, som hjælper os med at forbedre appen. Vi er meget entusiastiske omkring de nye oplevelser i Outlook til iOS og håber også, at du vil blive begejstret for dem, når vi begynder at rulle dem ud i dag. Download Outlook Mobile, så du kan opleve opdateringerne, der hjælper dig med hurtigere at få ting fra hånden og sparer dig tid. Vi er meget interesseret i din feedback, da vi stræber efter at skabe de bedste produkter, der hjælper dig med at opnå dine mål. Tøv ikke med at fortælle os, hvad du synes!