Gå til hovedindholdet
Microsoft 365
Abonner

MyAnalytics, fitnessmåleren til arbejde, er nu bredere tilgængelig

MyAnalytics – fitnessmåleren til arbejde – vil være tilgængelig for alle, der bruger Office 365 og Microsoft 365 Enterprise- og Business-pakker, der indeholder Exchange Online. MyAnalytics var tidligere kun tilgængelig med en Enterprise E5-plan eller som tilkøb til E1- og E3-planer.

Med et personligt dashboard, et Outlook-tilføjelsesprogram og ugentlige mails giver MyAnalytics dig et overblik over, hvordan du bruger din arbejdstid samt forslag til, hvordan du kan arbejde mere effektivt – som f.eks. ved at skære ned på antallet af uproduktive møder eller reducere arbejde uden for arbejdstiden. Den bruger endda kunstig intelligens til at hjælpe dig med at holde styr på dine opgaver ved at gøre dig opmærksom på aftaler, du har lavet via mail.

MyAnalytics-dashboardet.

Ny indsigt giver et mere komplet billede af, hvordan du bruger din arbejdstid

Efterhånden som vi forsætter med at udvikle produktet, gør vi også MyAnalytics-indsigten mere omfattende. MyAnalytics tilbyder i øjeblikket indsigt baseret på den tid, du bruger i Outlook-mails og -møder samt Skype for Business-opkald og -chats. Vi tilføjer i denne måned ny indsigt baseret på dine Microsoft Teams-opkald og -chats såvel som signaler fra dokumenterne, som du arbejder med, og som er gemt på OneDrive og SharePoint. Da 329.000 organisationer og 87 af Fortune 100-virksomhederne bruger Teams, er vi et skridt tættere på at tilbyde dig et mere omfattende overblik over, hvordan du bruger din arbejdstid.

MyAnalytics-tilføjelsesprogram til Outlook og ugentlig mail.

Ifølge en nylig undersøgelse fra Gallup siger to tredjedele af fuldtidsmedarbejdere, at de lider af udbrændthed på arbejde. Der er flere faktorer, der bidrager til udbrændthed, som f.eks. et stigende arbejdstempo, øget samarbejde i forhold til chats, mails og møder samt den fortsatte tendens til, at teknologien udvisker grænserne mellem arbejdsliv og privatliv. Vores kunder fortæller os, at de leder efter måder at imødekomme disse udfordringer på ved at hjælpe medarbejdere med at finde tid til at fokusere, forbedre balancen mellem arbejdsliv og privatliv, opbygge bedre mødevaner og skabe mere meningsfulde forbindelser med kollegerne. Vores mål med at gøre MyAnalytics-funktioner bredere tilgængelige for vores millionvis af kunder er at gøre arbejdsdage rundt omkring i verden lidt mere afbalancerede og tilfredsstillende.

Tilgængelighed: MyAnalytics-indsigt fra Microsoft Teams og dokumenter, der er gemt på OneDrive eller SharePoint, begynder at blive rullet ud til eksisterende kunder med MyAnalytics i januar 2019. Efter dagens opdatering er MyAnalytics-funktioner tilgængelige for følgende planer: Microsoft 365 E5, E3, Business og Office 365 E5, E3, E1, Business Premium og Business Essentials. MyAnalytics-funktionalitet udrulles i faser, hvoraf den første er Outlook-tilføjelsesprogrammet. Medio marts 2019 vil MyAnalytics-licenser være tildelt og aktiveret. Brugerne vil dog ikke se nogen MyAnalytics-funktionalitet. Medio april vil administratorerne kunne se en til/fra-knap i Exchange Administration, der understøtter styring af MyAnalytics-funktionalitet på lejerniveau. Den 15. maj 2019 påbegyndes udrulningen af funktionaliteten til tilføjelsesprogrammet.

Bemærk! I dag præsenterer vi også nye pakker til sikkerhed og overholdelse af angivne standarder for vores virksomhedskunder. Læs Præsentation af nye tilbud til avanceret sikkerhed og overholdelse af angivne standarder i Microsoft 365 for at få mere at vide.

Redaktørens bemærkning 15-03-2019:
Dette opslag er blevet opdateret for at afspejle den aktuelle tilgængelighed af MyAnalytics-funktioner.