Gå til hovedindholdet
Microsoft 365
Abonner

Nyheder i Microsoft 365 i december – Værktøjer med kunstig intelligens, der hjælper dig med at gøre dit bedste

I denne måned har vi frigivet nye funktioner i Microsoft 365, som gør dig i stand til nå ud til bredere målgrupper, øge effektiviteten og fokusere på dine vigtigste opgaver.

Her kan du se nyhederne fra december.

Nå ud til flere, og gør dit bedste

Nye funktioner med kunstig intelligens i hele Microsoft 365 gør dig i stand til at levere præsentationer, som er tilgængelige for bredere og mere forskelligartede målgrupper, lige som du kan blive mere effektiv i dine arbejdsgange.

Gør dine præsentationer mere inkluderende med liveundertekster i Microsoft PowerPoint – En ny funktion, leveret af Microsoft AI, gør præsentationsværter i stand til at nå ud til og engagere alle målgrupper med liveundertekster i præsentationer, som vises automatisk i realtid. Med liveundertekster i PowerPoint kan du sikre dig, at dine præsentationer forstås af alle uanset sprog og eventuel nedsat hørelse. Denne funktion hjælper præsentationsværterne med 12 forskellige talte sprog og kan vise undertekster på skærmen på et af mere end 60 sprog. Fra januar 2019 begynder udrulningen af denne funktion til Office 365-abonnenter på verdensplan til PowerPoint på Windows 10, PowerPoint til Mac og PowerPoint Online.

Billede af en tablet, der viser en PowerPoint-slide om havene. Liveundertekster vises nederst på skærmen.

Få automatisk definitioner på svære akronymer i Microsoft Word – Ved hjælp af Microsoft Graph, kommer Microsoft AI med forslag til definitioner på akronymer, som er specifikke for dig og din organisation, mens du læser dokumenter. Du får nemmere klar besked, når du læser dokumenter, og det letter din arbejdsgang. For at komme i gang skal du klikke på knappen Akronymer på fanen Referencer for at åbne ruden Akronymer, hvor du finder forslag til definitioner på akronymerne. Denne funktion udrulles først på engelsk til Office 365-abonnenter.

Skærmbillede af ruden Akronymer i Microsoft Word.

Genbrug eksisterende slides i nye PowerPoint-præsentationer – I stedet for genskabe slides fra bunden kan du hurtigt finde og genbruge slides fra dine filer eller fra andre i din organisation med hjælp fra Microsoft AI i PowerPoint. Du skal blot klikke på knappen Genbrug slides på fanen Hjem for at få vist eksisterende PowerPoint-slides i sidepanelet, hvor du kan gennemse de anbefalede sæt af PowerPoint-slides, som du har adgang til, få vist slidene i hver præsentation og indsætte dem i det sæt af slides, du er ved at oprette. Denne funktion er tilgængelig fra januar for alle Office 365-abonnenter.

Appopdateringer, der hjælper dig med at få mere fra hånden

Vi introducerer forbedringer til nogle af dine yndlingsapps i Office-pakken, som gør det nemmere at fokusere på arbejdet.

Hurtigere, mere fokuseret oplevelse med det nye design af Outlook til iOS – Vi begynder udrulningen af opdateringer til Outlook til iOS, som er skræddersyet til at hjælpe med hurtigere at få ting fra hånden. Med mere kontekst tilgængelig med det samme kan du oprette forbindelse, organisere og få mere fra hånden. Det nye design har genkendelige avatars, som er hurtige at identificere, optimeret strygefunktionalitet med haptisk feedback og dynamisk rulning, så det er nemt at se flere meddelelser i indbakken.

Øg dit fokus med understøttelse af Mørk tilstand på macOS Mojave – Understøttelse af Mørk tilstand på macOS Mojave i Office til Mac gør det mere behageligt for øjnene, når du vil fokusere på dit arbejde, eller du arbejder et sted med svag belysning. Og den opdaterede brugergrænseflade i Office til Mac gør det nemmere at finde de funktioner, du leder efter, med mere klare og skarpe ikoner. Mørk tilstand på macOS og den opdaterede brugergrænseflade i Office for Mac udrulles til alle brugere i løbet af de næste få uger.

Billede af en åben MacBook Pro, hvor PowerPoint vises i Mørk tilstand på skærmen.

Andre opdateringer

  • Vores whitepaper om beskyttelse uden brug af adgangskode til adgangsstyring er nu tilgængeligt som en vejledning til at hjælpe dig med at reducere din eksponering for risici med alternativer til adgangskoder, f.eks. biometri og kryptering ved hjælp af offentlig nøgle, på Windows 10-pc’er og mange af de nyeste mobilenheder.
  • Nye funktioner i Microsoft Bookings hjælper dig med nemmere at administrere dine aftaler med professionelle sikkerhedskontrolforanstaltninger, en forbedret mobilapp og integrationer med Microsoft Teams, Skype for Business og tredjepartsbetalinger.
  • Nye Graph-API’er i Teams giver automatiseringsfunktionalitet for at strømline processen med oprettelse og tilpasning af teams.
  • Filer, der uploades til Office 365-forbundne Yammer-grupper, opbevares nu i SharePoint, hvilket giver bedre sikkerhed og overholdelse af regler og standarder, herunder politikker for forebyggelse af datatab, eDiscovery, betinget adgang og opbevaring.

Redaktørens bemærkning 17-12-2018:
Indlægget blev opdateret for at afspejle de mest opdaterede oplysninger om tilgængelighed af genbrug af slides og liveundertekster i PowerPoint.

Redaktørens bemærkning 18-12-2018:
Indlægget blev opdateret for at afspejle de mest opdaterede oplysninger om tilgængeligheden af Akronymer i Word.