Gå til hovedindholdet
Microsoft 365
Abonner

25 år med ConfigMgr

I slutningen af sidste uge skrev jeg om den utrolige milepæl, som ConfigMgr har nået med et kvart århundrede på bagen, og i dag vil jeg dykke endnu længere ned i baggrunden for dette fantastiske produkt, dele nogle nyheder med jer og præsentere en formidabel ny dokumentar (tag jer i agt, Sundance!), som giver et detaljeret indblik i tilblivelsen og udviklingen af det produkt, der skabte branchen for pc-administration.

Og nu til ConfigMgr-nyheden:

Og med denne aktuelle milepæl in mente kommer her en historie, I måske ikke har hørt før:

Sådan startede det

I slutningen af sidste uge genlæste jeg det originale visionsdokument eller “specifikationerne” for projektet Hermes. Jeg havde ikke set dette dokument i adskillige år, og det var helt utroligt at se, hvor godt ConfigMgr har ramt denne oprindelige vision. De grundlæggende byggesten, der er beskrevet i det dokument, bruges stadig i dag og er stadig en del af dets fundament.

I 1992 var Microsofts oprindelige mission (en pc i ethvert hjem og på ethvert skrivebord) lige ved at nå den afgørende mængde. Organisationerne skiftede hurtigt fra terminalemulering til den distribuerede x86-model for computerbrug, og der fandtes ingen løsning til at administrere pc’erne i stor skala. Teamet vidste, at Hermes-projektet var nødt til at være virkningsfuldt.

Det oprindelige Systems Management Server-team bestod af to fuldtidsudviklere og en praktikant ved navn Ken Pan.  Da jeg blev en del af teamet i 2003, ledte praktikanten Ken hele udviklerteamet bestående af omkring 150 teknikere. Ken har ført an for mig inden for udviklingen på SCCM og Intune lige siden!

Bonusinfo:  Det allerførste build af Systems Management Server (SMS) var 245. Hvorfor ikke 1? Altså … Windows var på det tidspunkt på build 300, og teamet ønskede ikke at virke som om, de var alt for langt bagud – men de vidste også, at det ville vække mistanke, hvis de valgte et tal for tæt på 300. Derfor valgte de 245!

Systems Management Server blev officielt lanceret den 7. november 1994. Denne første udgivelse varede lidt over to år – i dag udgiver vi nye Indsider-builds hver måned!

En stort øjeblik fra den lancering var en mail, som Bill Gates sendte til alle Microsoft-medarbejdere, hvor han forklarede, at Systems Management Server (SMS) blev udrullet i hele firmaet. Som den nørd han er, forklarede Bill i sin mail, hvordan man kunne fjerne SMS-softwaren fra sin computer, hvis man havde visse tilbøjeligheder. (:

Jeg har indsat denne mail nederst i dette indlæg, hvis du kunne tænke dig at læse den.

Arkitekturen skubbes fremad

SMS 1.0, 1.1 og 1.2 blev alle udgivet ret hurtigt, og så havde et nyt marked set dagens lys. Teamet kastede sig straks ud i at arbejde på SMS 2.0.

Og det var der, tingene blev … komplicerede.

Og vi indrømmer, at vi har truffet nogle forkerte beslutninger. En stor del af vækstmentaliteten er evnen til hurtigt at lære nye ting – dette har været en central egenskab på SMS-teamet fra begyndelsen.

Siden 1992 var der sket så store ændringer i arkitekturen for, hvordan klient/server-programmer blev bygget, at teamet i bund og grund omskrev SMS-serverinfrastrukturen i 1997 og 1998 for at løfte omfang og ydeevne for SMS, og de integrerede også de nært forestående funktionaliteter fra Windows Server 2000. Dette var første gang, SMS-arkitekturen blev omskrevet for at sikre, at den var topmoderne for sin tid.

SMS 2.0 blev udgivet i januar 1999, og ibrugtagningen og anvendelsen tog fart. På det tidspunkt arbejdede jeg hos SMS’s største konkurrent, Novell, som leder for Novell ZENworks-teamet. Jeg kan slet ikke tælle, hvor mange timer jeg har brugt på møder med SMS-kunder, der talte om væsensforskelle i ZENworks, der baserede sig på fokuseringen på brugere (identiteter) med dyb katalogintegration!

Mens jeg skrev dette indlæg, blev jeg mindet om, at der var et skjult “easter egg” i SMS 2.0. Det bestod i en video med navne og billeder af alle de personer, der havde arbejdet på produktet, og da jeg så den igen nu, var der et navn, der sprang i øjnene:

Jep, Terry Myerson – min chef og Executive Vice President for Microsoft. Så det er vist sandt, at alle de store har arbejdet med SMS på et tidspunkt i deres karriere.  (:

Jeg blev en del af SMS-teamet, lige da indsatsen blev øget for at skabe det, der blev til SMS 2003.

I SMS 2003 var der igen betydelige dele af produktet, der var blevet omskrevet. En stor milepæl på det tidspunkt var at få SMS justeret på WSUS til fejlrettelser. Dette justerede Microsofts rettelser fra skyen (Windows Update) til forbrugere og erhvervsbrugere (Enterprise). WSUS er grundlæggende de samme dele, som bruges til Windows Update – med den undtagelse at det kører i dit datacenter.

Windows Update er en af verdens største skytjenester – som opdaterer flere end 1 mia. enheder hver måned. Tænk lige over det et øjeblik:  Et af de centrale punkter, hvor Microsoft i dag skiller sig ud i den offentlige sky, er vores hybridegenskaber og din mulighed for stort set at køre vores offentlige sky i dit datacenter. At kunne køre Windows Update i dit datacenter (WSUS) var virkelig nyskabende og måske det første eksempel på at være forbundet til skyen og hybrid. Det var også på dette tidspunkt, hvor brugen af bærbare computere virkelig havde taget fart, og vi var nødt til at bygge en ny klient, der fungerede med en model med ingen eller lejlighedsvis forbindelse.

Mens vi nærmede os udgivelsen af SMS 2003, mødtes vi hver fredag morgen med en gruppe af mennesker fra hele firmaet for at evaluere projektets status. En af de centrale grupper, der blev inviteret til disse møder, var Microsofts it-afdeling (MSIT). Som noget helt uden fortilfælde i firmaet gav jeg it-teamet vetoret over beslutningen om at sende SMS 2003 på markedet, så det ikke skete, før de følte, at det var helt klart. Lige siden da har MSIT været vores første og bedste kunde – samt en af vores bedste kilder til feedback på de tidlige builds.

I dag administrerer vi over 500.000 pc’er og mobilenheder her hos Microsoft (dette tal er ikke medregnet i de 100 mio. månedlige aktive enheder) gennem én enkelt ConfigMgr-udrulning. Vi udruller konstant nye dele på tværs af hele Microsoft, når vi bygger hver månedlige udgivelse. Vi bruger i den grad vores egne produkter. Mere bonusinfo:  Mit team fører faktisk tilsyn med den interne installation af ConfigMgr. Der findes ingen bedre måde at lære på end ved at gøre det selv!

Mellem 2003 og 2007 udgav vi to “funktionspakker”. Vi ønskede ikke at vente på et helt nyt produkt for at få ny funktionalitet, så vi fandt på denne metode til at udgive nye egenskaber. Den første funktionspakke færdiggjorde arbejdet med at justere ind til WSUS til fejlrettelser. Den anden funktionspakke kom med udgivelsen af OS Deployment.

Et af mine yndlingsminder fra denne tid er en demo, som vi lavede ved en begivenhed i Europa i november 2003 for at demonstrere de nye OS Deployment-egenskaber. Bill Gates holdt hovedtalen, og mens han talte om, hvad der var i vente med SMS, opgraderede vi 100 pc’er live på en væg bag Bill. Vi kaldte denne demo for “Wall of Fire”.

Her er et billede, vi tog af Bill, da han vendte sig om for at se demoen blive gennemført:

Her er et billede af de modige SMS-teammedlemmer, der satte demoen op:

At gøre indtryk

I efteråret 2004 afholdte Bill og Steve et møde med nogle få af de øverste ledere fra hele firmaet – og som afslutning på dagen var der en åben session med mulighed for at stille spørgsmål til Bill og Steve.  Bill blev spurgt om, hvad han mente var “det mest afgørende, der var sket for Microsoft inden for det seneste år”. Bill svarede: “Vi har fået SMS og Active Directory til at fungere – og de bliver nogle enorme aktiver for os fremadrettet”.

Til dato er det en af de bedste dage i hele min karriere!

I 2007 ændrede vi navnet fra “SMS” til “ConfigMgr” for at rette ind efter System Center-brandet. Desired State Configuration (DSC) var det nyeste innovative scenarie, som kunderne efterspurgte, endnu en gang udviklede vi arkitekturen til virkelig at give DSC mulighed for at fungere på den måde, som det var tiltænkt. Vi omskrev også administrationsoplevelsen helt fra bunden.

I februar 2011, halvvejs gennem udviklingen af SCCM 2012, overtog Satya Server and Tools Business (STB), ændrede navnet til Cloud and Enterprise (C+E) og blev min chef. Til vores første møde én til én kom Satya til mit kontor og brugte det meste af tiden på at lære mig bedre at kende som person. Det var en utrolig oplevelse at arbejde direkte for Satya i adskillige år og lære af hans utrolige, videbegærlige væsen, hans vækstmentalitet og hans ydmyge tilgang til lederskab. Satya havde en helt enorm indvirkning på fremtiden for og arkitekturen i ConfigMgr i denne udgivelse.

I ConfigMgr 2012 vendte vi grundlæggende arkitekturen på hovedet ved at fokusere arkitekturen og oplevelsen på brugere – ikke bare på enheder.

Kunderne fortalte os, at mobilitet ville blive en afgørende faktor i fremtiden, og vi forstod, at det drejede sig om mobilitet for mennesker – ikke bare enheder.  Som reaktion på disse oplysninger gjorde vi arkitekturen meget mere flad, så den krævede mindre hardware, og vi hævede drastisk begrænsningerne for skalering. Det var her, vores rejse til skyen virkelig, virkelig blev seriøs. Vi forbandt ConfigMgr til Microsoft Intune, og Intune blev i bund og grund grænsen for ConfigMgr.

Denne hybridkonfiguration blev den model, der gjorde det muligt for os at innovere i skyen og så levere ny værdi til ConfigMgr i det lokale miljø via denne hybridinstallation. Vi troede på, at skyen ville give mulighed for scenarier, som tidligere ville have været umulige, og Satya kunne se den potentielle indvirkning, som skyen kunne få på enhedsadministration – og han pressede os virkelig til at være innovative og eksperimentere her.

ConfigMgr sætter kurs mod skyen

Den næste arkitekturmæssige udvikling var klart den hidtil mest udfordrende.

Da vi fandt ud af, at Windows 10 ville blive leveret som en tjeneste med adskillige opdateringer om året, vidste vi, at ConfigMgr var nødt til at følge trop og flytte til skyen.

Det var en overvældende udfordring.

Indtil da var ConfigMgr blevet udgivet hvert andet eller tredje år. Jeg husker at kigge på den første samlede plan for SCCM 2007, hvor jeg kunne se 16 måneder med stabilisering og betaversion fra det tidspunkt, vi erklærede koden for klar, til udgivelsen. 16 måneder!   Det var tydeligt, at vi blev nødt til at “SaaS-ificere” ConfigMgr, så vi kunne opretholde en kadence med udgivelse flere gange om året.

Med sådan en overvældende opgave forude gik vi i gang med at håndplukke et lille team af teknikere og programledere, som havde et dybtgående kendskab til ConfigMgr, vækstmentalitet og en delt passion for dette kundegrundlag.  Vi mente, at den eneste måde vi kunne klare dette på, var ved at lade et lille og fokuseret team give hele arkitekturen et eftersyn og skabe en tjeneste leveret i skyen fra grunden og op til skyen.

Da jeg så på tidsplanen for dette eftersyn, må jeg indrømme, at jeg følte en vis skepsis blandet med min ellers store optimisme. At få tingene klaret hurtigt var et ubegribeligt foretagende.

Resultatet er nu indlysende:  Dette hyperfokuserede teknikerteam oversteg alle referencepunkter og leverede en ny skybaseret tilgang til pc-administration, som gjorde det muligt for os at skifte til en månedlig udgivelsescyklus. For at holde styr på disse opdateringer afskaffede vi de traditionelle versionsnumre (f.eks. 2003, 2007, 2012) og begyndte i stedet af navngive dem med angivelse af år/måned. Dermed blev den første udgivelse version 1511, fordi vi udgav den i den 11. måned af 2015.

Siden da har vi udgivet en ny Insider-version af ConfigMgr hver måned og større CurrentBranch-udgivelser cirka hver fjerde måned.

Dette er – uden tvivl – en af de mest utrolige ingeniørmæssige præstationer, jeg nogen sinde har været en del af.

Kundernes reaktioner på denne nye model, som leveres i skyen, har været ufattelig.

Se denne grafik:

Lige over halvdelen af ConfigMgr-basen er allerede blevet opgraderet til den nye Current Branch-model, og der er nu flere end 100 mio. enheder, som aktivt administreres og sender telemetri tilbage.

Hele 100 mio.!!!!

Så vidt jeg ved, er der kun tre virksomhedstjenester i verden, der har flere end 100 mio. aktive brugere eller enheder under administration, og som sender telemetri tilbage:  Office 365, Azure Active Directory og ConfigMgr. Hvad har disse tre til fælles?  De er alle en del af det integrerede Microsoft 365-tilbud.

Dette diagram viser ibrugtagningen af de største udgivelser af ConfigMgr Current Branch siden 1511-udgivelsen. Vi har et dashboard, der viser os disse data i realtid, og vi sender dette diagram ud til hele vores team hver søndag morgen klokken 8:30.

Tro mig, når jeg fortæller dig, at kl. 8:30 søndag morgen er et af mine yndlingsøjeblikke i løbet af ugen.

Dette har været den hurtigste enestående opgradering til ConfigMgr, og du kan se, at ibrugtagningsgraden for hver udgivelse (linjens hældning fra venstre mod højre) bliver hurtigere og stejlere. Til at starte med var vi en smule nervøse for, hvordan ConfigMgr-community’et ville reagere på så hurtige udgivelser – og vi har været både forbløffede og taknemmelige over jeres tillid og tiltro til os.

Der har aldrig været større interesse i og passion for Hermes-projektet, end der er lige nu.

Og hvad så nu?

Vi påbegyndte vores rejse til skyen med 1511-udgivelsen af ConfigMgr Current Branch i november 2015, og på det tidspunkt kunne vi tydeligt se, at dette var et enormt skridt i den rigtige retning. Vi kunne også tydeligt se, at der stadig var et stort stykke arbejde at gøre.

Innovationen er kun gået hurtigere siden 1511. Organisationer skifter hastigt til en verden af skytjenester med forbindelse til mobilenheder, og for at vi kan levere det, som I skal bruge i dette miljø i hastig udvikling, har ConfigMgr-infrastrukturen taget nogle gevaldige skridt hen imod at blive en sand skytjeneste. Det er nu en tjeneste, som opdateres løbende med ny funktionalitet, den anvender skyens kunstige intelligens til at tilpasse sig jeres behov og levere den beskyttelse, I har brug for, og den er tilgængelig som en skybaseret tjeneste, som kan skaleres til hundredvis af millioner enheder over hele verden.

Alt dette minder mig om det, jeg oftest hører fra it-ledere fra hele verden:  De er frustrerede over den kompleksitet, som de og deres team skal bekymre sig om for at få arbejdet udført. Organisationer leder efter måder, hvorpå de kan forenkle det, de har udrullet, og de vil have en måde, hvorpå de kan give deres brugere mulighed for at arbejde på alle enheder – som også leverer den administration og sikkerhed, de har brug for. Det er derfor, vi har bygget Microsoft 365.  M365 leverer det moderne, sikre arbejdsområde og de integrerede skytjenester, der gør brugerne i stand til at opnå mere. Det er blevet udviklet til at gøre det muligt for it-afdelingen at levere dette funktionsrige og styrkende arbejdsmiljø, som er elsket af brugerne, og som it-afdelingen har tillid til.

Dette er den næste udvikling for alle de produkter fra Microsoft, som du har brugt i årevis – Windows, Office, Active Directory, ConfigMgr – og vi har flyttet dem alle til skyen med Microsoft 365.  Erhvervskunder over hele verden migrerer til skyen (bruger Windows 10 som en tjeneste, Office 365 og EMS-tjenesterne), og dette er den naturlige næste udvikling af arkitekturen.

Næsten enhver virksomhed og kommerciel organisation på planeten starter i dag fra en model i det lokale miljø, hvor de bruger Active Directory, Gruppepolitik og ConfigMgr som deres administrationsværktøjer. Ønsket om at skifte til en mere enkel og moderne model er stort, men det har ikke været nemt at nå til denne moderne model. En organisation kan ikke bare med ét flytte brugere/enheder fra AD/GP/ConfigMgr til AAD/Intune. Det, som I har haft brug for fra vores side, er en bro, der gør dette skift enklere, hurtigere og fjerner de involverede risici. Dette er et område, hvor vi har lært meget af at se organisationer flytte fra Exchange i det lokale miljø til Exchange Online.

I dag er vi glade for at lancere en fælles administration, som består af et nyt sæt funktioner og udgør broen, der vil hjælpe med at fremskynde overgangen til moderne administration fra skytjenesten. Fall Creators Update baner vejen for, at en Windows 10-enhed kan tilsluttes et lokalt Active Directory (AD) og Azure AD samtidigt.

Fælles administration drager fordel af denne forbedring og giver enheden mulighed for at blive administreret af både ConfigMgr-agenten og Intune MDM. Skiftet til moderne administration er ikke længere en afgrund, hvor man er nødt til at tage springet. Med fælles administration kan I tage jeres egen rejse mod skyen ét skridt ad gangen på en måde og i et tempo, der giver mening for jeres organisation.

Vi har gjort det enkelt at arbejde i ConfigMgr-konsollen, hvor du kan sætte enhederne under administration og tilmelde dem administration med Intune. Du kan vælge den første arbejdsbelastning, du vil flytte til skyen (det er bogstaveligt talt en skyder, som du flytter over fra ConfigMgr til Intune), hvorefter den pågældende arbejdsbelastning flyttes til skyen.

Fælles administration i Microsoft 365 baner vejen for en unik funktion, som gør, at ConfigMgr og Intune er i konstant kommunikation. I takt med at arbejdsbelastninger bliver flyttet, registrerer vi, hvem den bemyndigende kilde (Intune eller ConfigMgr) er for hver attribut på brugere og enheder – og dette sikrer, at der ikke anvendes modstridende politikker.

Dette sætter drastisk skub i flytningen til Windows 10 og moderne administration fra skyen.

* * * * *

Det har været en fantastisk rejse gennem erindringen for mig at skrive dette. SMS/ConfigMgr/Intune har haft en enorm indvirkning på mit liv, min families liv, tusindvis af udviklere og teknikere, som har arbejdet på projekterne, og millioner af it-fagfolk, som har brugt og fortsat bruger det i dag. Jeg elsker dette produkt, og jeg elsker dette community.

Jeg har også virkelig nydt at se dagens dokumentar om historien bag ConfigMgr blive til – men dette er kun første del. Og anden del er meget vigtigere. Det er fordi, anden del bliver lavet af dig.

Hvis du deltager i Ignite, så kom forbi administrations- og sikkerhedsafdelingen hos Microsoft, og fortæl din historie. Du finder en enkelt vejledning til at finde den her.

Hvis du ikke deltager i Ignite, er det stadig meget nemt at deltage. Fortæl din historie ved at uploade dine erindringer og dine historier om ConfigMgr her aka.ms/ConfigMgr25. Her er nogle grundlæggende instruktioner.

Vi bruger disse bidrag til at sammensætte anden del – en video, som vi vil kalde:

“Folkets historie om ConfigMgr”

Jeg glæder mig til at se den.

_______________________________________________