Gå til hovedindholdet
Microsoft 365
Abonner

Nyhed i Microsoft 365 i marts – værktøjer til teamwork og forbedret sikkerhed på arbejdspladsen

I denne måned udgav vi nye funktioner i Microsoft 365, som omfatter forbedrede funktioner til teamwork, tidsbesparelse og strømlining af din it-administration.

Få mere at vide om nyhederne fra marts nedenfor.

Funktioner til lettere samarbejde

Nye funktioner og tjenester giver flere samarbejdsmuligheder med kolleger og LinkedIn-forbindelser på tværs af platforme.

Skærp mødeproduktivitet og overholdelse af angivne standarder med Microsoft Teams-opdateringerne – Ved Enterprise Connect i sidste uge lancerede vi adskillelige nye funktioner i Teams, herunder muligheden for at forbedre effektiviteten af fjernmøder ved at udskifte brugerens baggrund under videosamtaler og forbedret inklusion vha. liveundertekster under Teams-møder. Vi lancerede også, at livebegivenheder og begivenheder on-demand bliver alment tilgængelige i Microsoft 365, hvilket baner vejen for, at du kan levere overbevisende kommunikation til op til 10.000 medarbejdere, kunder og partnere. Vi lancerede også nye funktioner til overholdelse af angivne standarder i Teams, som f.eks. Forebyggelse af datatab i chat og samtaler, så du bedre kan beskytte oplysninger og opfylde dine forpligtelser.

Animeret billede, der viser, hvordan brugertilpassede baggrunde kan anvendes i Teams.

Gør idéskabelse og samarbejde med whiteboard bedre – To nye funktioner med intelligent håndskrift i appen Microsoft Whiteboard Windows 10 baner vejen for en forbedret oplevelse ved samarbejde om ideskabelse. Nu kan du nemt tage et billede på et fysisk whiteboard og konvertere det til digital håndskrift i Whiteboard-appen vha. håndskriftskonvertering. Desuden baner den nye funktion til håndskriftsforskønnelse vej for øget læsbarhed af nedkradsede notater via håndskriftsanalyse og automatisk erstatning af mere læsbare streger. Disse intelligente håndskriftsfunktioner forkorter i fællesskab den tid, I bruger på at administrere indhold, så I får mere tid til at samarbejde på et digitalt whiteboard. Begge funktioner fås nu i appen Whiteboard Windows 10.

Arbejd sømløst med førstegradsforbindelser i LinkedIn – Når du opretter sikker forbindelse fra din LinkedIn-konto til din Office 365-konto, kan du nu se andres LinkedIn-profiler i Outlook på internettet og i OneDrive og SharePoint i Office 365. Desuden kan du se relevante detaljer om dem, du arbejder sammen med, både internt i organisationen og eksternt. Kunder tilmeldt målrettet udgivelse får nu mulighed for at sende mails til og være medforfatter på dokumenter med mange af deres førstegradsforbindelser i LinkedIn. Funktionen udrulles nu.

For at komme i gang skal du skrive navnet på en forbindelse i feltet Til eller Cc, når du opretter en ny meddelelse eller deler et dokument i Outlook på internettet, OneDrive, SharePoint, Word Online, PowerPoint Online og Excel Online.

Skab mere spændende indhold, og få mere fra hånden

Nye funktioner i Word, Excel, PowerPoint og Outlook på internettet baner vejen for oprettelse af flot indhold og giver større tidsbesparelse.

Skab bemærkelsesværdige præsentationer med 3D-objekter på din Mac – Skab iøjnefaldende og spændende visuelt indhold på din Mac med 3D-indlejrede animationer i Word, Excel og PowerPoint. Gør dit budskab mere forståeligt, og fasthold modtagernes fokus og engagement med indhold, der næsten ser ud som om, det bliver bragt til live. Vælg scener og indsæt 3D-modeller fra et omfattende bibliotek med gratis indhold, og roter 3D-objekter for at skildre din historie fra alle vinkler. 3D-objekter på Mac rulles ud til Insiders startende fra næste måned.

Forbered og planlæg møder på kortere tid med nye intelligente funktioner i Outlook på internettet – Baseret på Microsofts kunstige intelligens hjælper Outlook på internettet dig nu med at forberede dig til møder ved at vise dig de relevante oplysninger, du har brug for. Funktionen foreslår også automatisk, at du opretter et møde direkte fra en mailsamtale og viser ledige dage og tidspunkter for de personer, du inkluderer i en mødeindkaldelse. Udrulningen af disse funktioner starter for brugere af Outlook på internettet i løbet af de kommende uger.

Billede af en detaljeret oversigt for et mødekort i Min kalender i Outlook.

Funktioner til en sikrere og mere strømlinet it-administration

Nye funktioner opruster din organisations sikkerhed og strømliner it-administrationen.

Ban vejen for en markant oprustning af sikkerheden med opdateringer af Microsoft Defender Advanced Threat Protection (ATP) – I sidste uge lancerede vi en udvidelse af vores platform til slutpunktsbeskyttelse, så funktionen understøtter yderligere operativsystemer med Microsoft Defender Advanced Threat Protection (ATP) til Mac, der nu fås i en begrænset prøveversion. I denne udvidelse omdøber vi desuden Windows Defender ATP-platformen til Microsoft Defender ATP. Derudover annoncerede vi, at vi arbejder på at gøre TVM-funktioner (Threat and Vulnerability Management) tilgængelige i Microsoft Defender ATP, så det bliver muligt at registrere, prioritere og afhjælpe trusler og sårbarheder – prøveversion kommer snart.

Billede af dashboardet i Windows Defender Security Center.

Tilgå dine værktøjer til sikkerhed og undersøgelse i det nye Microsoft 365 SikkerhedscenterMicrosoft 365 Sikkerhedscenter er et nyt samlet sikkerhedsmiljø, der giver sikkerhedspersonale adgang til en dedikeret arbejdsflade til administration og udnyttelse af de effektive og omfattende sikkerhedsfunktioner i Microsoft Threat Protection. Microsoft 365 Sikkerhedscenter er nu generelt tilgængeligt. Kom i gang med funktioner som f.eks. Secure Score, Advanced Hunting og sikkerhedsadvarsler ved at gå til security.microsoft.com.

Billede af dashboardet i Microsoft 365 Sikkerhedscenter.

Administrer dine Microsoft 365-tjenester med det nye Microsoft 365 Administration – I sidste uge annoncerede vi, at vi begynder udrulningen af det nye Microsoft 365 Administration som standardgrænseflade for alle Microsoft 365- og Office 365-administratorer. Microsoft 365 Administration skal tjene som et enkelt adgangspunkt til administration af tjenester på tværs af Windows 10, Office 365 og Enterprise Mobility + Security (EMS) på en mere effektiv, dynamisk og personligt tilpasset måde.

Billede af dashboardet i Microsoft 365 Administration.

Andre opdateringer

  • Når du åbner links til Office 365-dokumenter fra Word-, Excel-, PowerPoint-, eller Outlook-skrivebordsappsene, får du nu mulighed for at åbne dem direkte i skrivebordsappsene i stedet for på internettet.
  • Teams-brugere kan nu tilføje en Yammer-fane til en Teams-kanal, der indlæser en nærmere angivet gruppe- eller emneopdatering fra Yammer.
  • Microsoft Forms Pro er vores nye firmafokuserede undersøgelsesløsning til professionel distribution af undersøgelser. Den fås nu som offentlig prøveversion.
  • OneNote understøtter nu synkronisering af filredigeringer indlejret i notesbøger, hvilket fjerner behovet for at gemme kopier af indlejrede filer.
  • Funktionen tilknyttet brugerdefineret politik i Azure Active Directory B2C er nu alment tilgængelig og baner vejen for større kontrol med identitetsgrænseflader, som hjælper brugere med at levere personligt tilpassede brugeroplevelser i programmer med kundefokus.