Gå til hovedindholdet
Microsoft 365
Abonner

Outlook til iOS og Android får tilføjet de mest efterspurgte kalenderfunktioner

Uanset om du planlægger din næste middagsaftale eller et kommende møde med andre teammedlemmer, så kan Outlook-appen hjælpe dig med at holde styr på og få mest muligt ud af dagen. I dag tilføjer vi flere af de mest efterspurgte kalenderfunktioner, herunder muligheden for at synkronisere dine delte kalendere med din telefon og administrere og svare på tilbagevendende begivenheder.

En stor del af vores prioritering af nye funktioner og forbedringer bygger på de stemmer og den feedback, vi modtager fra jer brugere via Outlook UserVoice. Vi siger mange tak for al jeres feedback, og vi glæder os til at høre, hvad I synes om de nyeste tilføjelser!

Lad os kigge nærmere på nyhederne:

Synkroniser delte kalendere til Outlook

Du vil nu kunne se og redigere delte Office 365– eller Outlook.com-kalendere på samme måde som dine egne kalendere. Og endnu bedre: Du kan også dele dine egne kalendere med andre og nemt acceptere invitationer til deling direkte fra appen.

Du skal ikke være bekymret, hvis du ikke kan se dine delte kalendere lige nu. Vi er i gang med at opgradere eksisterende delte kalendere, så de begynder at synkronisere med Outlook. Men hvis du simpelthen ikke kan vente og vil have den nye oplevelse med det samme, skal du blot acceptere delingsinvitationen fra Outlook på iOS eller Android igen. Når du har gjort dette, vises din delte kalender. Hvis du ikke kan finde den oprindelige invitation til deling af kalenderen, skal du bede ejeren af kalenderen om at dele den igen og så acceptere den nye invitation fra Outlook. Og voila!

Administrer uddelegerede kalendere på farten

Hvis du administrerer en anden persons kalender på arbejdet, vil du nu kunne gøre dette blot med din telefon i hånden. Administrer stedfortræderadgang, accepter en anmodning om delegering, og få vist og rediger hele den delegerede kalender fra Outlook på iOS eller Android. Og når du modtager mødeindkaldelser og svar, indikerer vi tydeligere, om de vedrører din eller din overordnedes kalender, så du ikke blander dem sammen.

Få dine Meetups tilføjet direkte i din kalender

Som opfølgning på vores lancering af Facebook og Evernote i Outlook på iOS og Android i år kommer vi nu med understøttelse af Meetup – en ny kalenderapp i Outlook. Meetup samler folk fra tusindvis af forskellige byer, så de kan udrette mere af det, de vil med deres liv. Når du nu forbinder din Meetup-konto med Outlook, kan du se dine kommende Meetups direkte i din kalender.

Nu er det endnu nemmere at administrere dine begivenheder

Vi samler det bedste af det, Outlook har at tilbyde på nettet og i skrivebordsversionen, i din telefon, så du kan få mest muligt ud af din travle dag, mens du er på farten.

Disse opdateringer fås både til iOS og Android:

  • Opret tilbagevendende daglige, ugentlige, månedlige eller årlige begivenheder.
  • Svar på en enkelt forekomst af en tilbagevendende begivenhed (afvis f.eks. én forekomst uden at fjerne hele serien af begivenheder fra kalenderen).
  • Se dine kollegaers tilgængelighed, når du planlægger møder (tidligere kun tilgængeligt på iOS, nu også tilgængeligt på Android).

Disse funktioner findes nu på iOS, og de kommer snart til Android:

  • Tilføj en meddelelse, når du svarer på en mødeindkaldelse (du kan f.eks. forklare, hvorfor du afviser en mødeindkaldelse).
  • Angiv en begivenhed som privat for at holde oplysningerne for dig selv, når du deler din kalender.
  • Markér dine kalenderbegivenheder som Optaget, Ledig, Fraværende eller Foreløbig.

Og der er endnu mere i vente!

Fortæl os, hvad du synes om vores nye kalenderfunktioner! Hvis du har andre ideer til noget, der kunne gøre kalenderoplevelsen endnu bedre for dig, kan du fortælle os det via UserVoice direkte fra Outlook ved at gå til Indstillinger > Hjælp og feedback > Foreslå en funktion.

– Outlook-teamet

Ofte stillede spørgsmål

Sp. Jeg kan ikke se mine delte eller delegerede kalendere i Outlook til iOS og Android endnu. Hvad skal jeg gøre?

Sv. Som nævnt ovenfor skal du ikke være bekymret, hvis du ikke kan se dine delte eller delegerede kalendere lige nu. Vi er i gang med at opgradere eksisterende delte kalendere, så de begynder at synkronisere med Outlook. Men hvis du simpelthen ikke kan vente og vil have den nye oplevelse med det samme, skal du blot acceptere delings- eller delegeringsinvitationen fra Outlook på iOS eller Android igen. Når du har gjort dette, vises din delte kalender. Hvis du ikke kan finde den oprindelige invitation til deling af kalenderen, skal du bede ejeren af kalenderen om at dele den igen og så acceptere den nye invitation fra Outlook.

Sp. Hvordan føjer jeg kalenderapps som f.eks. Meetup til min kalender?

Sv. Hvis du vil tilføje en kalenderapp som Meetup, skal du gå til Indstillinger og klikke på Kalenderapps i sektionen Forbundne apps og tilføjelsesprogrammer. Meetup fås i dag til Android og kommer snart til iOS.