Gå til hovedindholdet
Microsoft 365
Abonner

5 trin til at give din digitale transformation et skub fremad med Microsoft 365

I de sidste fem måneder har jeg haft mulighed for at tale med mange virksomheder, hvis it-teams har fokus på vejen til »den digitale transformation«. Noget, jeg hører gentagne gange, er de udfordringer, de har for at få brugerne til at tage ny software i brug på trods af, at det i det lange løb vil hjælpe dem til at blive mere produktive.

I denne måned vil jeg gerne dele nogle gode værktøjer og ressourcer med dig, som du kan bruge til at fremme ibrugtagning blandt dine brugere. Værktøjerne giver brugerne de ressourcer, de har brug for til at udvikle de nødvendige færdigheder for at dette skal lykkedes, samtidig med, at du får den nødvendige indsigt for at følge ibrugtagningen.

Microsoft 365

De bedste produktivitetsapps i sin klasse med intelligente cloudtjenester, der forandrer den måde, du arbejder på.

Introduktion

Hvordan kan vi så hjælpe med at levendegøre din version af den verdensførende produktivitetssky – Microsoft 365?

Trin 1: Få branchespecifikke retningslinjer med Produktivitetsbibliotek

Start med at få en forståelse for, hvordan Microsoft 365 kan forbedre produktiviteten i din specifikke stilling eller branche ved at bruge scenarier og bedste praksis med Produktivitetsbibliotek. Produktivitetsbiblioteket er tilgængeligt for en lang række brancher, herunder den finansielle sektor, detailsalg og sundhedsvæsenet, og er mere detaljeret for stillinger indenfor drift, salg og HR.

Trin 2: Definer en plan med Microsoft 365´s vejledning til ibrugtagning

Microsoft 365´s vejledning til ibrugtagning hjælper dig ikke bare med at identificere og prioritere væsentlige scenarier, men også at forstå, hvordan du bedst udvikler og lancerer din plan for ibrugtagning sammen med dine interessenter. Microsoft 365´s vejledning til ibrugtagning vil hjælpe din virksomhed med at fremme forretningsværdien ved at vise dig, hvordan du skal overvåge og følge anvendelse og brug.

Trin 3: Opret dine fortalere og mestre

Når du er klar til at starte med at oplære dine brugere, anbefaler vi, at du udnytter styrken i Office 365´s mesterprogram. Programmet er udviklet til at hjælpe dig med at skabe en indflydelsescirkel for de tidlige brugere eller kontaktpersoner i din organisation og give dem mulighed for at blive dine Office 365-mestre. Programmet giver støtte og ressourcer til at hjælpe disse brugere med at finde mere effektive måder at håndtere de daglige opgaver på, og derefter dele den oparbejdede viden med deres kollegaer.

Trin 4: Udvikl din egen læringsportal

Vidste du, at du med blot et par klik kan udvikle en brugerdefineret uddannelsesportal? Microsoft 365 læringsforløb er en brugerdefinerbar læringsløsning efter behov, som er udviklet til at øge anvendelse og brug af Microsoft 365´s tjenester i din organisation. Denne inkluderer brugerdefineret uddannelse efter behov, klargøring af portalen for SharePoint Online og nemme trin til at klargøre, brugerdefinere og dele din nye portal med brugerne.

Trin 5: Følg brugernes fremskridt

Når du først har implementeret disse læringsressourcer, har du brug for nogle værktøjer til at hjælpe dig med at følge fremskridtet af ibrugtagningen af software. Den nye Microsoft Produktivitetsscore, på nuværende tidspunkt som personlig prøveversion, vil give dig synlighed indenfor, hvordan din organisation fungerer, indsigter, der identificerer, hvor du kan iværksætte forbedrede oplevelser, så brugere kan nå deres mål og handlinger til at opdatere kvalifikationer og systemer, så alle kan arbejde optimalt.

For virksomheder, der gerne vil hjælpe deres medarbejdere med at få en bedre forståelse for, hvordan de bruger deres tid samt vejlede dem til at få bedre arbejdsvaner og normer i teams, anbefaler vi, at du aktiverer MyAnalytics. Dette værktøj hjælper brugerne med at forbedre deres fokus, trivsel, netværk og samarbejde.

MyAnalytics er tilgængelig for brugere af pakkerne Microsoft 365 og Office 365 Enterprise og Business.

Og her til sidst, for at få en topstyret visning, tilbyder vi Workplace Analytics. Workplace Analytics giver mere avancerede værktøjer til at finde og analysere de erhvervsmæssige konsekvenser af måden, hvorpå brugerne arbejder og hjælpe med at få ændringer gennemført via MyAnalytics. Den giver dig et indblik i samarbejdsmønstre, der hjælper organisationer med at handle fleksibelt, forbedre medarbejderoplevelsen og skærpe kundefokus.

Workplace Analytics er tilgængelig som en Microsoft 365-tilbehørstjeneste.

Lyt til Microsoft 365 Knowledge-podcast

For at hjælpe dig med bedre at forstå, hvorfor Microsoft 365 er den verdensførende produktivitetssky, anbefaler jeg, at du lytter til Microsoft 365 Knowledge-podcast. Hostet af den erfarne it-blogger Paul Thurrott og mig selv, dykker denne podcastserie ned i funktionerne og funktionaliteten på tværs af produkter, der udgør Microsoft 365. Vi deler også ud af tips og tricks fra den virkelige verden for at hjælpe dig med at få mest muligt ud af produktet. De første to afsnit er tilgængelige på forlangende.

Vejen til den digitale transformation er forskellig for alle virksomheder. Over de næste par måneder vil vi komme med flere ressourcer så vel som interviews med organisationer, der deler ud af deres tips og hemmeligheder om deres egen succesrige transformationer og deres lærdom fra disse projekter om, hvordan de udnyttede Microsoft 365´s transformerende styrke – den verdensførende produktivitetssky.