Gå til hovedindholdet
Microsoft 365
Abonner

Forsvar dig selv mod cyberkriminalitet med nye egenskaber i Office 365

Med den voksende tilstedeværelse og kompleksitet af onlinetrusler som virusser, ransomware og forsøg på phishing er det nu vigtigere end nogensinde før at have den rette beskyttelse og de rette værktøjer til at hjælpe med at beskytte dine enheder, personlige oplysninger og filer mod at blive kompromitteret. Microsoft leverer allerede robust sikkerhed til Office-tjenester, herunder kontrol af links og scanning af vedhæftede filer for kendte virusser og phishingtrusler, kryptering ved overførsel og ved inaktivitet samt effektiv antivirusbeskyttelse med Windows Defender. I dag præsenterer vi nye avancerede egenskaber for beskyttelse, som gives til Office 365 Home- og Office 365 Personal-abonnenter for at beskytte enkeltpersoner og familier bedre mod onlinetrusler.

Med et abonnement på Office 365 Home eller Office 365 Personal får du allerede apps, som er de bedste i klassen, f.eks. Word, PowerPoint og Excel, samt effektive skytjenester som OneDrive og Outlook.com. Med Office 365 kan du oprette, dele og kommunikere hvor som helst, på en hvilken som helst enhed.

De nye egenskaber for beskyttelse giver abonnenterne større sindsro med hensyn til:

  • Filgenoprettelse efter skadelige angreb med f.eks. ransomware.
  • Værktøjer, der kan sørge for at dine oplysninger forbliver sikre og private.
  • Avanceret beskyttelse mod virus og cyberkriminalitet.

Genopret filer efter skadelige angreb med f.eks. ransomware

Ransomware er blevet en vidt udbredt angrebsmetode, hvor cyberkriminelle “låser” og forhindrer adgang til filer i et forsøg på at afpresse deres ofre for penge. For at hjælpe med at beskytte kunderne introducerer vi to nye egenskaber, som giver dig mulighed for at genoprette dine filer, hvis de påvirkes af et skadeligt angreb med f.eks. ransomware.

Filgendannelse – Vi henter vores effektive funktion Filgendannelse over fra OneDrive for Business til din personlige OneDrive-konto, så det er lige meget om det drejer sig om arbejdsrelaterede eller private filer – de er beskyttet i OneDrive. Filgendannelse gør det muligt at gendanne hele dit OneDrive til den tilstand, det var i på et tidligere tidspunkt inden for de seneste 30 dage. Du kan bruge denne funktion til at gendanne efter en fejlagtig massesletning, filbeskadigelse, angreb med ransomware eller en anden alvorlig hændelse.

Skærmbillede, der viser funktionen Filgendannelse i OneDrive.

Med Filgendannelse kan du gendanne efter en fejlagtig massesletning, filbeskadigelse, angreb med ransomware eller en anden alvorlig hændelse.

Registrering af ransomware og gendannelse – Office 365 kan nu registrere ransomwareangreb og hjælpe dig med at gendanne dit OneDrive til samme tilstand, som det var i, før filerne blev kompromitteret, så du ikke behøver at bøje dig for de cyberkriminelles krav. Vi ved, at dette er vigtigt for vores kunder, og det er noget af det mest efterspurgte på UserVoice. Hvis der registreres et angreb, får du besked i en mail, i en meddelelse på mobilen eller på skrivebordet, hvorefter du bliver vejledt gennem en gendannelsesproces, hvor du vil se, at dato og klokkeslæt for angrebet allerede er valgt i Filgendannelse, hvilket gør processen enkel og nem at bruge. I takt med at disse trusler udvikler sig, arbejder vi hele tiden på at forbedre registreringsfunktionerne for at holde dig beskyttet mod den mest avancerede ransomware.

Skærmbillede fra en mobiltelefon, der viser Registrering af ransomware og gendannelse.

Få meddelelser om registrering af ransomware på din mobiltelefon, så du straks kan skride til handling og gendanne dine filer.

Værktøjer, der kan sørge for, at dine oplysninger forbliver sikre og private

Det kan give anledning til bekymring at skulle sende fortrolige eller personlige oplysninger online, f.eks. skattedokumenter, budgetter eller forretningstilbud. Uanset om du sender en mail eller deler et link, vil du sikre dig, at dine oplysninger kun når ud til de tilsigtede modtagere. Office 365 tilføjer tre nye egenskaber, der kan hjælpe dig med at holde dine data sikre og private i sådanne situationer.

Delingslinks beskyttet med adgangskode – Vi tilføjer endnu en sikkerhedsindstilling for links, du deler i OneDrive. Du vil nu kunne angive og kræve en adgangskode, som skal bruges for at få adgang til en delt fil eller mappe. Dette forhindrer andre i at få adgang til dine filer, hvis den tiltænkte modtager kommer til at videresende eller dele linket.

Animeret skærmbillede, der viser, hvordan man opretter et link beskyttet med adgangskode.

Angiv en adgangskode, som skal bruges for at få adgang til delte filer eller mapper, for at tilføje et ekstra lag af beskyttelse.

Mailkryptering – Mailkryptering i Outlook.com giver et ekstra lag af beskyttelse og sikrer kryptering af din mail fra ende til anden. I modsætning til Outlook.com krypterer visse mailudbydere ikke deres forbindelse, hvilket gør det nemt for hackere at opsnappe og læse din kommunikation. Når du bruger Outlook.com-mailkryptering, forbliver din mail krypteret over en sikker forbindelse – hvilket minimerer risikoen for, at dine oplysninger opsnappes eller lækkes til cyberkriminelle.

Kryptering er især nyttigt i tilfælde hvor det er uvist, hvilket niveau af sikkerhed dine tiltænkte modtageres mailudbydere leverer. Modtagerne får et link til en Office 365-webside, der er tillid til, hvor de kan vælge at få en engangsadgangskode eller at godkende igen via en udbyder, der er tillid til, før de kan få vist mailen. Modtagere af Outlook.com-mails, som får vist den krypterede mail i Outlook.com, Outlook-appen til iOS og Android eller Windows Mail-appen, kan læse og svare på samme måde som med en hvilken som helst anden mail – der kræves ingen ekstra handling. Når du skriver en mail i Outlook.com, kan følsomme oplysninger som f.eks. CPR-numre registreres, så du får tilbudt muligheden for at sende med kryptering.

Videresend ikke – Nu kan du forhindre modtagerne af dine mails i at videresende eller kopiere de mails, du sender fra Outlook.com. Desuden er de Microsoft Office-dokumenter, du vedhæfter i disse mails, også krypteret, efter at de er blevet downloadet, så hvis modtageren deler eller videresender din vedhæftede fil, vil modtageren af den videresendte mail ikke kunne åbne den vedhæftede fil. Mails, der sendes med indstillingen til at forbyde videresendelse, krypteres også.

Et animeret skærmbillede viser, hvordan man krypterer og forhindrer videresendelse af mails.

Vælg Kryptér og Videresend ikke, så modtagerne ikke kan videresende eller kopiere mailen.

Avanceret beskyttelse mod virusser og cyberkriminalitet

I oktober præsenterede vi avanceret kontrol af links og scanning af vedhæftede filer i Outlook.com, som beskytter dig i realtid mod hidtil ukendte virusser og forsøg på phishing. Når cyberkriminelle forsøger at narre folk til at oplyse deres logonoplysninger eller downloade virusser via skadelige mails og links, hjælper disse avancerede beskyttelsesforanstaltninger med at beskytte Office 365 Home- og Office 365 Personal-abonnenter med professionel sikkerhed.

Avanceret kontrol af links i Word, Excel og PowerPoint – Vi ved, at det også er vigtigt at levere denne avancerede beskyttelse andre steder, hvor du støder på links. Fra senere i år vil de links, du klikker på i Word, Excel og PowerPoint, også blive kontrolleret i realtid for at afgøre sandsynligheden for, at destinationswebstedet downloader malware til din computer, eller om det har relation til et forsøg på phishing. Hvis linket er mistænkeligt, bliver du omdirigeret til et skærmbillede med en advarsel, der fraråder dig at besøge webstedet.

Animeret skærmbillede, der viser at Outlook registrerer et usikkert link i en mail.

Hvis du klikker på et usikkert link, får du vist et skærmbillede med en advarsel, der fraråder dig at fortsætte.

Ekstra sikkerhed til at beskytte din konto

Dagens præsentationer har været fokuseret omkring nye, avancerede egenskaber for beskyttelse til vores Office 365 Home- og Office 365 Personal-abonnenter. Men dem, som benytter vores gratis tjenester, er også godt beskyttet. Denne beskyttelse omfatter robust sikkerhed for Microsoft-konti såsom tofaktorgodkendelse og registrering af afvigende logonaktivitet. Derudover scannes alle vedhæftede filer og links i mails i Outlook.com for kendte trusler fra virusser og phishing. OneDrive scanner filer ved download for kendte trusler, leverer versionsstyring for alle filtyper og sender meddelelser, hvis der registreres en massesletning af filer. Vi implementerer også branchestandarder med kryptering inaktive data og data under overførsel. Disse grundlæggende egenskaber er i tråd med Microsofts løfte om at tilbyde en høj grad af sikkerhed og beskyttelse til alle vores brugere.

Tilgængelighed og feedback

Vi er glade for at stille disse avancerede beskyttelsesegenskaber til rådighed for vores abonnenter. Registrering af ransomware og gendannelse samt Filgendannelse udrulles fra i dag og vil snart være tilgængelige for alle Office 365-abonnenter. Delingslinks beskyttet med adgangskode, mailkryptering og forhindring af videresendelse starter udrulning i løbet af de kommende uger. Avancered kontrol af links og avanceret scanning af vedhæftede filer findes allerede i Outlook.com, og avanceret kontrol af links i Word, Excel og PowerPoint kommer i anden halvdel af 2018. Besøg vores supportside for at få mere at vide om alle de avancerede beskyttelsesfunktioner, der er inkluderet i et abonnement på Office 365 Home eller Office 365 Personal.

Fortæl os, hvad du synes om vores nye funktioner. Del dine tanker og ideer i OneDrive UserVoice, Outlook UserVoice, Word UserVoice, Excel UserVoice og PowerPoint UserVoice.