Gå til hovedindholdet
Microsoft 365
Abonner

Microsoft præsenterer Windows 10 Pro for Workstations

Vi er klar over, at superbrugere har unikke behov for effektivitet, og vi tager den feedback, vi får, meget seriøst. Meget af denne værdifulde feedback kommer fra Windows Insider Program. Det glæder os i dag at kunne præsentere en ny version af Windows 10 Pro, som er designet til at leve op til de behov, som vores avancerede brugere har, når de udruller deres Workstation-pc’er i krævende og missionskritiske scenarier. Windows 10 Pro for Workstations leveres som en del af vores Windows 10 Fall Creators Update, som fås til efteråret.

Windows 10 Pro for Workstations

Windows 10 Pro for Workstations er skabt ud fra feedback fra Windows Insiders og introducerer nye funktioner, som udnytter styrken ved avanceret pc-hardware

Værdien af Windows 10 Pro for Workstations er justeret med henblik på at øge ydeevnen og pålideligheden for avancerede pc’er og omfatter følgende funktioner:

  • ReFS (Resilient File System): ReFS giver robusthed i skyklassen for data på fejltolerante lagerpladser og administrerer uden problemer meget store mængder. ReFS er designet til at være robust over for beskadigelse af data og er optimeret til at håndtere store datamængder, automatisk rettelse med mere. Det beskytter dine data med integritetsstrømme på dine spejlede lagerpladser. ReFS anvender sine integritetsstrømme til at registrere, når data beskadiges på en af de spejlede drev, og bruger en sund kopi af dine data på det andet drev til at rette og beskytte dine værdifulde data.
  • Fast hukommelse (“persistent memory”): Windows 10 Pro for Workstations giver de mest krævende apps og data den ydeevne, de skal bruge, med permanente hukommelsesmoduler (NVDIMM-N) i hardwaren. Med NVDIMM-N kan du læse og skrive dine filer med den højest mulige hastighed – hastigheden fra computerens primære hukommelse. Fordi NVDIMM-N er permanent hukommelse, vil dine filer stadig være der, selvom du slukker for din arbejdsstation.
  • Hurtigere fildeling: Windows 10 Pro for Workstations omfatter en funktion ved navn SMB Direct, som understøtter brugen af netværkskort, der har direkte hukommelsesadgang via fjernforbindelse (Remote Direct Memory Access – RDMA). Netværkskort med direkte hukommelsesadgang via fjernforbindelse (RDMA) kan fungere ved fuld hastighed med meget lav ventetid, mens der benyttes meget lidt CPU. For programmer, der tilgår store datasæt på SMB-filshares via fjernforbindelse, giver denne funktion mulighed for følgende:
    • Øget gennemløb: Benytter det fulde gennemløb på højhastighedsnetværk, hvor netværkskortene koordinerer overførslen af store mængder data ved linjehastighed.
    • Lav ventetid: Leverer ekstremt hurtig reaktion på netværksanmodninger, hvilket medfører, at et fjernlager til filer opleves som et dikrete tilsluttet lager.
    • Lavt CPU-forbrug: Bruger færre CPU-cyklusser ved overførsel af data over netværket, hvilket efterlader større CPU-kraft til andre programmer, der kører på systemet.
  • Udvidet hardwareunderstøttelse: En af de største svagheder, som vores Windows Insiders har givet udtryk for, er begrænsningerne på udnyttelsen af deres maskiners råkraft. Derfor udvider vi hardwareunderstøttelsen i Windows 10 Pro for Workstations. Brugerne vil nu kunne køre Windows 10 Pro for Workstations på enheder med højydende konfigurationer, herunder Intel Xeon- eller AMD Opteron-processorer i serverklassen med op til 4 CPU’er (i dag begrænset til 2 CPU’er), og tilføje massiv hukommelse på op til 6 TB (i dag begrænset til 2 TB).

Ydeevne er et meget afgørende krav i den nye verden af hurtig innovation, og vi vil fortsat investere i Windows 10 Pro for Workstations for at gøre superbrugere af Windows i stand til at maksimere alle aspekter af deres højtydende enheder. Windows 10 Pro for Workstations bygger på betydelige investeringer, som Windows har foretaget i de senere udgivelser, som består i at opskalere på tværs af en lang række logiske processorer og store mængder hukommelse. Vores arkitektoniske ændringer i Windows-kernen opnår fuldt udbytte af avancerede processorfamilier som Intel Xeon eller AMD Opteron, der indeholder et højt antal kerner i enkelt- eller multi-processorkonfigurationer.

Tak til vores kunder og Windows Insiders for jeres feedback. Vi ser frem til at høre mere fra jer.