Trace Id is missing

Deres serviceaftale, nu tydeligere

Vi opdaterer denne Microsoft-serviceaftale, der gælder Deres brug af Microsofts onlineprodukter og tjenester til private brugere. Vi foretager disse opdateringer for at tydeliggøre vores betingelser og sikre, at de stadig er til at forstå for Dem, samt for at dække nye produkter, tjenester og funktioner fra Microsoft.

Disse opdateringer, der er opsummeret herunder, træder i kraft den 30. september 2023. Hvis De fortsætter med at bruge vores produkter eller tjenester den 30. september 2023 eller efterfølgende, accepterer De de opdaterede vilkår for Microsoft-serviceaftalen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad indeholder Microsoft-serviceaftalen?

Microsoft-serviceaftalen er en aftale mellem Dem og Microsoft (eller et af Microsofts associerede selskaber), der regulerer Deres brug af Microsofts onlineprodukter og tjenester til private brugere. De kan se en komplet liste over de dækkede produkter og tjenester her.

Hvilke produkter og tjenester er ikke dækket af Microsoft-serviceaftalen?

Microsoft-serviceaftalen gælder ikke de produkter og tjenester, der er rettet mod volumenlicenskunder, herunder Microsoft 365 til store virksomheder, uddannelsesbrug eller offentlige myndigheder, Azure, Yammer eller Skype for Business. De kan finde oplysninger om vores forpligtelser vedrørende sikkerhed, beskyttelse af personlige oplysninger og overholdelse af angivne standarder samt relaterede oplysninger, som gælder for Microsoft 365 til virksomheder, ved at besøge Microsoft Center for sikkerhed og rettigheder på https://www.microsoft.com/trust-center/product-overview.

Hvilke ændringer foretager Microsoft i Microsoft-serviceaftalen?

Vi har lavet en oversigt over de vigtigste ændringer her.

Hvis De vil se alle ændringerne, anbefaler vi at læse den fulde Microsoft-serviceaftale.

Hvornår træder disse vilkår i kraft?

Opdateringerne af Microsoft-serviceaftalen træder i kraft den 30. september 2023. Indtil da er de aktuelle vilkår gældende.

Hvordan accepterer jeg disse vilkår?

Ved at bruge eller tilgå vores produkter eller tjenester den 30. september 2023 eller efterfølgende accepterer du den opdaterede Microsoft-serviceaftale. Hvis De ikke accepterer de nye vilkår, kan De vælge at stoppe brugen af produkterne og tjenesterne og lukke Deres Microsoft-konto før den 30. september 2023.